Jakob Bruun

Jakob Bruun

Fysioterapeut

Om Jakob Bruun

Jeg er fysioterapeut med en stor passion for sport og særligt fodbold, som jeg selv har spillet i sammenlagt 15 år. Selvom sport og sportsrelaterede problematikker fylder meget i min faglige interesse, har jeg en bred interesse for fysioterapi og behandling af forskellige problematikker og lægger stor vægt på at skabe et trygt og individuelt tilpasset forløb for den enkelte patient.

Gennem min uddannelse har jeg haft mulighed for at kombinere min fysioterapeutiske faglighed med min interesse for sport, blandt andet gennem et praktikforløb hos Nykøbing FC’s divisionshold.

Jeg er i gang med at videreuddanne mig inden for sportsfysioterapi gennem Dansk Selskab for Sportsfysioterapi.

Ved siden af mit arbejde i FysioDanmark arbejder jeg som fysioterapeut i Toreby-Grænge Boldklub, hvor jeg har det overordnede ansvar for fysioterapeutisk vurdering, behandling og fysisk træning på tværs af klubbens hold. Det giver mig erfaring med både behandling af sportsskader, genoptræning og forebyggelse af skader.

Jeg brænder særligt for at kombinere min fysioterapeutiske faglighed med min erfaring og interesse for sport. Samtidig har jeg en bred interesse for skadesbehandling og for at skabe det bedst mulige forløb for den enkelte patient – uanset problematik.

For mig er det vigtigt, at et behandlingsforløb bygger på faglighed, tryghed og en god dialog, hvor patientens egne mål og ønsker er i centrum.
Cookie- og privatlivspolitik

Denne hjemmeside gør brug af cookies til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er små tekstfiler, der indeholder bogstaver og tal som sættes på din computer eller anden enhed. Nogle cookies bruges til statistik og andre sættes af tredjepartstjenester såsom Google og Facebook. Før vi placerer cookies på dit udstyr, beder vi om dit samtykke. Nødvendige cookies til sikring af funktionalitet og indstillinger kan dog anvendes uden dit samtykke.